Bliv En Del af Genkis Entertainment Show

I år prøver Genki et helt nyt tiltag for at gøre connen endnu bedre for vores gæster. Vi hører tit om folk der er interesseret i at optræde ved åbningsceremonien, derfor prøver vi nu noget helt nyt og crazy!

Under cosplay showet lørdag vil der være et 30 min. entertainment show imens dommerne voterer og vælger modtagerne af vores seje priser. Hertil arbejder Genkis entertaintment hold rigtigt hårdt for at give gæsterne en fed oplevelse, imens de venter i spænding på resultaterne. Det er her I kommer ind!

Kan du danse, synge, trylle eller noget helt andet? Så er det DIG vi leder efter! Genkis entertainment hold er stolte af at kunne præsentere vores nye tiltag: performance slots for solister og grupper, der ønsker at optræde for connens gæster og være med i et fedt show. Der åbnes for et antal meget begrænset pladser som vil blive besat af dansegrupper, sangere eller andre, der har noget de vil fremføre for publikum!

Ønsker du og dine venner at være med i kapløbet om at blive en del af dette unikke tiltag? Indsend jeres audition i dag! Udfyld ansøgningen, som åbner 1. januar, med alle de relevante oplysninger og gør jer klar!

OBS! Grundet begrænset pladser kan vi ikke tilbyde alle chancen, men frygt ej! Hvis det bliver en success åbner vi igen for performance slots til Genki 2019.

Til gengæld for at optræde med Entertainment holdet vil man få en bronze billet (gratis éndagsbillet), som kan opgraderes til en fuld weekendbillet til en reduceret pris.

Vi glæder os!!

// Genkis Entertainment Hold